Allerede en time inden Von Quar skulle spille var den største scene fuldt helt p, og omdannet til et færdigbygget stadion med salgord og nationalsang. Enegerien var allerde inden Von Quar begyndte at spille fyldt med intens og sitrende energi. Men var det moment at en holliggan går iførst elefant huer og fodboldtrøjer trådet på scenen skete der en forvandling i rummet. Publikum gik fra småfulde og solglade til fuldkommen fokuserede. Det var som om alle instinktivt forstod, at noget særligt var ved at ske.
Von Quar var det band, jeg havde set allermest frem til at høre. Siden deres optræden til P3 Guld i år har jeg ikke kunnet tænke på andet end: Hvad fanden er det her? Og hvordan får jeg mere? De har den slags energi, der ikke bare rammer én den vælter én omkuld.
Med en vokal næsten lige så nasal som Niels Brandts mindede Mikkel Øster og resten af hooligon bandet os om, hvor vildt livet kan føles. Med sange som ”Forår” og ”Tempo” glemte man både tid og sted og lod sig forarget, forført og fuldstændig rive med. Allerede i andet nummer endte jeg i moshpit sammen med en af de mange fodboldklædte medlemmer af bandet. Det var en magtdemonstration i, at man ikke behøver vente til allersidst med at bygge energi op. Du kan sagtens starte i fuld tornado og blive der resten af showet. Stemningen kan bedst beskrives som en piskende, intens meteor af en koncert. En af dem, der rammer én så hårdt, at man stadig mærker efterdønningerne, når man går ud i den kølige aftenluft.
Men midt i al kaosset opstod der et helt magisk øjeblik. Alt den ekstra pynt – dansen, råbene, Danmarksflagene og moshpitten – forsvandt, da elefantmaskerne røg af. Pludselig stod det hele tilbage i sin reneste form: Mikkel Øster, en guitar og et publikum, der kunne hver eneste linje af ”Du er alt hvad jeg vil”. Det var et af de øjeblikke, hvor man bliver mindet om, hvad musik kan. Forene. Sætte følelser i gang. Få én til at være fuldstændig til stede i nuet. Et helt unikt øjeblik.
Det er altid farligt at have for store forventninger til en kunstner, før de går på scenen. Men helt ind til knoglerne kan jeg sige, at Von Quar ikke skuffede. Tværtimod. De leverede præcis den slags koncert, der gør Spot Festival til noget helt særligt: kort, intens, uforudsigelig og fuldkommen uundgåelig.
