For i en tid, hvor alliancer og samarbejder er afgørende for staters overlevelse, kan musik vise sig at være et overraskende stærkt redskab. I hvert fald hvis man spørger dagens panel: Eline Sigfusson, formand for NOMEX, María Rut Reynisdóttir, direktør for Iceland Music, Thomas Rohde, CEO for Music Export Denmark, og Sidsel Emilie Eskesen, seniorrådgiver ved Nordic Culture Point.
Musik som eksport – og som geopolitisk værktøj
Talken tog udgangspunkt i NOMEX’ nye strategi for 2026–2029, der skal ruste nordisk musikeksport til en global virkelighed præget af digital transformation, ændrede markedsdynamikker og stigende geopolitisk kompleksitet. Strategien er ikke blot et erhvervsdokument den er et kulturpolitisk signal.
Eline Sigfusson formulerede det skarpt:
“I dagens musiklandskab, formet af digital forandring og globale magtforskydninger, handler eksport ikke længere kun om rækkevidde. Det handler om at opbygge stærke lokale økosystemer, skabe bæredygtige karrierer og navigere i de politiske og økonomiske realiteter, der præger global kultur.”
Med andre ord: Musikeksport er ikke længere kun et spørgsmål om at få nordiske kunstnere ud i verden. Det handler om at skabe strukturer, der gør dem i stand til at overleve og trives i en global branche, hvor konkurrencen er benhård, og adgang til markeder er ulige fordelt.
Nordisk samarbejde som soft power
Paneldeltagerne pegede på, at kultur og særligt musik kan fungere som en form for soft power. I en velfærdsmodel under pres er det ofte kulturen, der bliver skåret ned på. Men ifølge panelet er det en farlig vej at gå. Kulturen er nemlig det, der bygger bro mellem mennesker og mellem lande.
Her kommer jeg til hutigt at tænke på Zara Larsson, for når en global kunstner som Zara Larsson sælger arenakoncerter i USA, ændrer hun ikke kun popkulturen hun påvirker også den politiske samtale. Da hun tweetede om abortrettigheder, satte hun kvinders reproduktive frihed på dagsordenen i et ellers konservativt USA. Det er et eksempel på, hvordan musikere kan flytte holdninger og skabe debat på tværs af grænser.
Panelet argumenterede for at, vi ikke må “sove på musikken”. Den er en del af vores nordiske værdier, vores internationale identitet og vores kulturelle diplomati.
Som en af paneldeltagerne formulerede det:
“Alene er vi alle små. Men sammen ved at bygge bro kan kultur og musikliv blive en stærk eksportvare for de nordiske lande. Et alternativ til de store globale spillere.”
Tre strategiske spor
NOMEX’ strategi samler indsatsen i tre hovedprioriteter:
- At styrke Nordens globale position gennem målrettet eksportarbejde
- At forbedre vilkårene for kunstneres internationale mobilitet
- At udvide nordisk samarbejde og videndeling
Det handler om at skabe bedre rammer for kunstnere, der ofte arbejder under usikre forhold og møder barrierer, når de forsøger at etablere sig internationalt. Mobilitet, netværk og adgang til viden er afgørende.
Sigfusson understregede:
“Gennem mobilitet og samarbejde skaber nordiske kunstnere relationer, viden og nye forbindelser på tværs af markeder. Men adgangen til internationale markeder er fortsat ulige. Derfor vil vi forbedre rammerne, så kunstnere kan opbygge langsigtede internationale relationer og en varig tilstedeværelse.”
Talken efterlod et klart indtryk: Musik er ikke blot underholdning. Den er kultur, identitet, diplomati og økonomi på én gang. I en verden, hvor stormagter kæmper om indflydelse, kan de nordiske lande ikke konkurrere på militær styrke men de kan konkurrere på værdier, kultur og kreativitet.
Og måske er det netop her, musikken får sin største betydning: Som en stille, men stærk del af den politiske oprustning.
