Blandt gyldne kornmarker og dybe grønne skove gemmer sig en kapitalfond, der tænker i helt nye baner. Omkranset af naturens ro og Aarstidernes gårdbutik ligger Planetary Impact Ventures, som er mere end blot en kapitalfond. Planetary er en idé, en bevægelse og en stille revolution. I en verden, hvor profit bestemmer, insisterer Planetary på at lytte til naturen først. Men hvordan kan en kapitalfond overhovedet være bæredygtig? Kan man vækste og tænke på naturen samtidig? Jeg har interviewet Mikkel Lehmann, som er Investment Manager hos Planetary.
Visionen bag
Planetary har en klar filosofi om, at fonden ikke kun skal vækste, men også skabe en værdi for planeten. Det imødekommer de ved at holde sig inden for de planetære grænser. De grænser er de miljømæssige tærskler, som menneskeheden ikke bør overskride, hvis vi vil bevare Jordens stabile og beboelige tilstand. Helt konkret arbejder Planetary for at styrke de virksomheder, der ikke vil have et get rich quick scheme, men som har forretningsmuligheder der er drevet af at gøre noget, som giver mening for verden, andre væsener andre end os mennesker, og for de virksomheder, som ikke traditionelt passer ind i en ventureverden. Samtidig har Planetary siden deres start i 2020 prøvet at bevise over for hele det finansielle system, at det kan lade sig gøre. At man godt kan investere i det rigtige og få et afkast.
Man kan godt investere i det, som giver mening for hele planeten, og ikke kun det, som er en god investering ud fra et økonomisk synspunkt.
Der, hvor Planetary virkelig skiller sig ud, er på deres finansielle struktur. For de kører med det, de kalder en evergreen-struktur, som går ud på, at man med til forskel fra den konventionelle venturekapitalfond – ikke skal have et kort vindue for at få det størst mulige vækstpotentiale. I Planetary vælger de selv, hvornår vinduet skal lukke. Der kan måske gå 10 eller 15 år, eller måske er det et uendeligt vindue. I Planetary bliver startups ikke værdiløse, som de måske ville i den konventionelle venturekapitalfond, hvis startupsene ikke vækster hurtigt nok.
”Vi kan lade være med at presse virksomhederne ud i nogle scenarier, hvor de skal vækste hurtigere, end de kan, og undgå at lave et crash and burn.”
Planetary adskiller sig også i deres visioner fra andre venture kapitalfonde ved at tænke holistisk frem for inkrementelt. Det betyder, at Planetary frem for blot at være reducerende i deres tankegang, som andre fonde er, går skridtet videre. F.eks. i forhold til CO2 ville en inkrementelt fokuseret virksomhed tænke, at vi kan spare en hel masse drivhusgasser, hvis vi kan reducere køernes udledninger med blot 1% ved f.eks. at give dem bøvsereducerende piller (såkaldte ‘bovaer’). Den totale mængde CO2 besparet bliver stor, fordi der er så mange køer og fordi de udleder så mange drivhusgasser. Her spørger Planetary i stedet: Hvad hvis vi slet ikke skulle slagte så mange køer fremadrettet? Hvad hvis vi helt stoppede med at producere dyr på den måde, vi gør i dag? På den måde investerer de for at ændre systemet til et der grundlæggende er bæredygtigt, frem for at prøve at optimere på noget der aldrig kan blive det.
Hvornår er noget rigtigt?
”Vi er meget ydmyge omkring det rigtige, da det er en flydende størrelse. Vi har forstået så meget, at vi ved, at det her er helt vildt komplekst.”
Mikkel nævner flere gange i interviewet, at de gerne vil gøre det rigtige. Men hvad er det rigtige? Og som Mikkel kommenterer, er det en størrelse som er svær at definere. I Planetary stræber de efter det rigtige på flere parametre. Hvis en virksomhed f.eks. ønsker at reducere deres CO₂-forurening, dur det ikke, at de så forurener med kvælstof i havene eller er socialt uretfærdige over for landmænd. Det er vigtigt for Planetary at snakke med alle interessenter, både landmænd, forbrugere, grønne bevægelser og unge aktivister. Og de mener selv, at de planetære grænser er en god målestok for, hvad det rigtige er. Kan man så virkelig tjene penge på at gøre det rigtige?
Det konkrete arbejde
På et kontor i Nordsjælland sidder fire fuldtidsansatte og et par partnere i Planetary og analyserer fremtidens fødevaresystem og venturekapital. Helt konkret bruger de mest af alt deres tid på at møde startups, analysere og præsentere investeringer samt deltage i bestyrelsesarbejde. Derudover arbejder de løbende med fondsudvikling, procesforbedring og at rejse kapital, mens de hele tiden søger ny viden om verden og den grønne omstilling. Gennem f.eks. Folkeuniversitetet, ekspertinterviews, bøger, videnskabelige rapporter og snakke med politikere og aktivister bruger de en del af deres tid på at efteruddanne sig selv og få nye perspektiver på verden.
”Vi prøver at omsætte viden til investeringer. Altså prøve at omsætte alt det, vi ved fra de planetære grænser og alle de store klimarapporter.”
Planetary har også det formål at være et bindeled mellem aktivister, etablerede virksomheder og investorer. De deltager bl.a. i regeringens vækstteam under Den Grønne Trepart med aktører som Arla og Danish Crown og forsøger at samle forskellige perspektiver i investeringskomitéen for at skabe et fælles billede af, hvilke projekter de tror på.
Investorer og startups
”Det er meget vigtigt at sige, at vi investerer kommercielt. Vi skal tjene penge på de investeringer, vi laver. Det her er ikke filantropi.”
Planetary afviger fra den traditionelle tankegang om at jage ‘Unicorns’, startups der på kort tid bliver over 1 milliard dollars værd. Afkastet skal gøre det meningsfuldt for investorer at putte penge i virksomheden, men Planetary vil hellere acceptere et lavere, men stadig flot afkast, mod at flere af de virksomheder, de investerer i, overlever og har en positiv effekt på planeten. Men vigtigt er det derfor at finde de rigtige investorer, som gider dette, og som er med på præmissen og Planetary’s værdisæt.
”Hvis vores penge kom fra oliesheiker, ville de nok på et tidspunkt begynde at sige, at vi skal have højere afkast og fokusere mindre på bæredygtighed.”
Når man skal finde de rigtige startups, derimod, handler det ligesom om at date. Startupsene vurderes først og fremmest ud fra, om de har noget, der kan hjælpe fødevaresystemet med at komme inden for de planetære grænser. Samtidig er der selvfølgelig et stort fokus på, om startupsene kan løbe rundt rent kommercielt. Er der nogen, som er villige til at købe produktet? Er der en business case? Hvis ikke dette er tilfældet, kan Planetary ikke investere, for hvis forretningen ikke kan løbe rundt, så bliver dens klima-impact alligevel lig med 0. Startupsene skal derfor kunne konkurrere på lige fod i markedet med de produkter, som findes i dag. Efter startupsene er fundet, handler det om at forstå startupsene ud fra alle vinkler. Planetary snakker med forskere og eksperter og prøver at belyse investering fra alle tænkelige vinkler. Men ingen investeringer er perfekte. Derfor handler det allermest om at finde det fælles værdigrundlag at støtte sig op ad. Mikkel forklarer, at det minder om at skulle købe en brugt bil. Koster bilen det rigtige? Hvor langt kan den køre på literen? Har vi overhovedet brug for en bil? Har verden brug for flere biler, eller burde vi i stedet købe en cykel? Hvor ofte regner vi med, at bilen skal repareres? Kan bilen sælges videre til en bedre pris, hvis vi reparerer den?
”Men de her virksomheder skal også kunne overleve i et kapitalistisk system, fordi det skal de bare, ellers kommer de ikke nogen vegne.”
Hvilke virksomheder investerer planetary så i?
Planetary har mange startups i gang. Mikkel fremhæver en, som er i opstartsfasen – en virksomhed, der kaldes Elaniti i England, som arbejder med regenerativt landbrug. Elaniti tager DNA-prøver af jorden, analyserer mikrolivet med AI og giver landmænd råd om, hvordan de kan dyrke mere i samarbejde med naturen i stedet for imod den. Målet er at eliminere brugen af kunstgødning og pesticider og genopbygge jordens sundhed.
Organic Crave er en anden virksomhed, som Planetary investerer i. De laver økologiske linsechips, og du har måske set dem i Føtex. Det lyder simpelt, men faktisk er linsechips en meget vigtig idé. Linser er proteinrige, kan erstatte noget kød og fikserer naturligt nitrogen i jorden, så man mindsker CO₂-udledningen og behovet for kunstgødning. Samtidig hjælper de landmænd med at få afsat deres bælgfrugter til fødevarer i stedet for dyrefoder. Organic Grave er også et eksempel på en virksomhed, som Planetary har været med til at vejlede i den ”rigtige retning”. Virksomheden overvejede at lave et chokoladeprodukt og gå væk fra linsechipsene, men her blev de spurgt af Planetary: Gavner det mest planeten eller os mennesker? Måske har vi nok chokolade i verden.
Når idealismen møder virkeligheden
Jeg spørger Mikkel, om alt dette ikke er lidt for idealistisk, og om denne form for kapital og evergreen-struktur kunne overtage resten af det finansielle system?
”Der er vildt meget behov for den her fond i den her verden. Det finansielle system er et ekkokammer og en lukket klub. Der er behov for en lille aktivistisk stemme her, og nogen som tør være rollemodeller og sige, at man godt kan gøre det anderledes.”
Planetary er altså en idealistisk, men nødvendig modstemme i et ellers traditionelt og vækstorienteret finansielt system. De er ikke alene, men kan sammen med få fonde dele idealet om, at målet ikke er at blive størst, men at tænke bæredygtigt og ansvarligt. De er skolegårdens rollemodeller, der viser, at kapital kan bruges som en positiv kraft til gavn for planeten. Ved at deltage i arrangementer og politiske fora håber de at påvirke tankegangen i branchen. Planetary er en del af en bevægelse, der søger at forandre systemet indefra, mens de selv fortsat udvikler og lærer som en slags startup.
Han medgiver, at det nok ikke er deres fond alene, som skal redde verden, men at den kan være med til at sætte ringe i vandet.
Kan man lade være med at vækste så meget?
Jeg er kommet til et sted i interviewet, hvor jeg gerne vil prikke lidt til Mikkel, og jeg siger, lidt som djævlens advokat, at der er en del, som mener, at hvis vi ikke vækster, så kollapser alting. Andre mener, at vi kommer til at skulle afgive mange af vores ressourcer, hvis vi får et lavere BNP end det nuværende.
Her svarer han, at hvis vi lavede et tankeeksperiment, hvor vi leger, at vi fjerner alle de samfundsstrukturer, systemer, bygninger og veje som vi har i dag – visker det ud og lader hele naturen genopstå – og alle verdens mennesker fik lov at sidde i én stor rundkreds og spørge sig selv: Hvordan skaber vi det bedste samfund i verden med al den viden og teknologi, vi har i dag? Så mener Mikkel godt, vi kan komme på noget smartere, både for os og planetens øvrige dyr, planter og svampe.
” I dag er vi låst i et vanvittigt komplekst system, så jeg kan godt forstå, at man tror på, at alt skal dreje sig om vækst frem for alt. Der tør vi i Planetary godt tro på, at der findes en fremtid, som er bæredygtig. Excuse my language,” griner Mikkel, ”men vi kan godt leve i en verden uden at fucke den helt op. Det har mennesker før os jo godt kunnet finde ud af.”
Lykkedes det?
Jo længere inde i samtalen med Mikkel fristes jeg til at spørge, om dette idealistiske ideal om en holistisk grøn venturekapital så også lykkes. Kan man vækste inden for de planetære grænser?
Her svarer Mikkel “JA”. Planetary er stadig en meget ung kapitalfond, så man kan ikke sige noget med sikkerhed. Men tallene, de har indtil videre, er positive og peger i den rigtige retning.
”Rent kommercielt giver det mening. Det kan vi se i tallene lige nu. Det går godt for mange af vores startups, og lige nu ser vi nogenlunde det afkast, vi havde regnet med.”
Missionen for Planetary har jo aldrig været kun at vækste. De skal være rollemodeller ude i den finansielle verden. Her prøver de at samarbejde på tværs af Europas grænser for at nå ud til lignende fonde rundt om i Europa, som er ved at starte op.
Lige så vigtigt som at få et afkast er det, at Planetary fungerer og kan vise, at dette er den rette vej. Nej, de redder nok ikke hele kloden, men ved at være velfungerende kan de sætte ringe i vandet og vise, at der er flere måder at være en venturekapitalfond på.
”Langsigtede investeringer skal fungere inden for de planetære grænser, ellers har vi ingen bæredygtig fremtid. Selv økonomisk og sikkerhedspolitisk giver det mening, for hvis det går dårligt for planeten, går det dårligt for os alle.”
Afslutning
Hos Planetary handler det ikke om at have alle svarene. Det handler om at stille de rigtige spørgsmål og turde investere i det, der giver mening for planeten.
”Vi prøver bare at gøre det rigtige,” siger Mikkel og trækker på skuldrene.”Det kan kun tiden vise.”
Planetary er måske ikke alene løsningen på klimakrisen, men de viser, at økonomi og idealisme ikke behøver at stå på hver sin side. Måske er det sådan, de første ringe i vandet begynder at brede sig.
