Det er en politologisk katastrofe, at Trump nu regerer den vestlige verden. Forskere verden over og ikke mindst i USA er i noget nær panik over Trumps regeringsførelse. Hastigheden og radikaliteten i den, hvor eksempelvis føderal miljøforskning fra energi til biodiversitet nedlægges i stor stil, ligesom USAID, er set en gang tidligere. Nemlig i 1930ernes Tyskland. Tyskland havde domineret de fleste forskningsfelter indtil 1933. Men så sluttede det brat. Langt de fleste i Tysklands forskningselite emigrerede. Undtagelserne var den berygtede statskundskaber Carl Schmitt, filosoffen Martin Heidegger og atomfysikeren Werner Heisenberg.
I landflygtighed i Prag for 90 år siden skrev den navnkundige grundlægger af fænomenologi, begrebshistorie og store dele af den moderne videnskabsteori, den tyske filosofiprofessor og matematiker Edmund Husserl (1859-1938) et klassisk værk om Krisen i de europæiske videnskaber. Det var en reaktion på, at Hitlers magtovertagelse i 1933 førte til afskedigelse og forfølgelse af politisk uafhængige forskere, herunder mange jøder som ham selv. Han havde været professor i Halle, Göttingen og Freiburg. Værket skrev han ikke blot i landflygtighed, da han oprindelig kom fra Mähren i Tjekkiet. Han havde taget sin doktorgrad i matematik i Wien.
Fra 1933 og endnu mere omfattende efter 1940 måtte noget nær størstedelen af de tyske, tjekkiske og østrigske topforskere flygte. Mange tog til USA. En del til Schweiz, færre til Sverige, og til engelske besiddelser. Mange steder kom de til at dominere forskningen. Vi taler om en forfærdeligt imponerende liste af velkendte endnu læste folk. Jeg nævner blot nogle få: Atomfysikerne Albert Einstein og Robert Oppenheimer, politologer som Hans Morgenthau, Carl Friedrich, Karl Deutsch og Leo Strauss, sociologer som Norbert Elias, Karl Mannheim, Franz Neumann og Emil Lederer, samfundsfilosoffer som Eric Voegelin, Alfred Schütz, Ernst Cassirer, Hannah Arendt samt hele Frankfurterskolen, dvs Theodor Adorno, Max Horkheimer, Herbert Marcuse og Leo Löwenthal, sprogteoretikere som Karl Bühler, positivister som Paul Lazersfeld og hans næsten lige så indflydelsesrige kone Herta Herzog, Karl Popper (til New Zealand), systemteoretikere som Wolfgang Köhler, Ernst v. Glazersfeld, Ludwig v. Bertalanffy, Heinz v. Foerster, økonomer som Joseph Schumpeter, Karl Polanyi, Oskar Morgenstern, Eric Haberler, Friedrich v.Hayek, jurister som Hans Kelsen og Hermann Heller (der kun kom til Madrid), og stats-historikerne Alfred Vagts, Reinhold Dorwart, Hans Rosenberg, Ernst Kantorowicz, samt yngre som Henry Kissinger, Madelaine Albright osv. osv.. Mange andre kunne nævnes fx arkitekter, teologer, kunstnere og litterater som Mann-familien. Rigtig mange fik ledende stillinger i amerikansk forskning, lige som deres studenter, der i 1950erne og 60erne kom til at dominere de amerikanske universiteters boom og indflydelse på moderne videnskab. På Aarhus Universitet blev samfundsvidenskabelig forskning præget af den fremtrædende tyske sociologiprofessor Theodor Geiger (f. 1891), der var her indtil 1952 bortset fra en periode 1943-5 i Sverige. ”Hvis man skal bo i provinsen, kan man lige så godt bo i Aarhus”, skulle han have sagt.
Tyskland og Østrig havde haft 6500 universitetsansatte forskere i 1933. I hvert fald 800 samfundsforskere flygtede. Men fra midten af 1920erne professionaliseredes amerikansk samfundsvidenskab ved et første brain drain af 178 forskningsstipendiater fra Tyskland og Østrig. Det er ikke blot fænomenologi og kritisk teori, men også positivisme og systemteori, der udvandrede fra de tysksprogede universiteter. Det store brain drain kom dog i årene 1933-45. Rigtig mange af de tyske emigranter blev senere Presidents of Science inden for diverse områder.
Problemet i den aktuelle forskning og på universiteterne er, at hele dette europæiske brain drain nu ikke blot består af nu afdøde topforskere. Problemet er også, at deres mange elever enten er pensionerede eller afdøde. Det er et kæmpe problem i ikke mindst samfundsvidenskaberne. For denne store klassikergeneration kom til Amerika med en historisk baggrund ligesom en del andre, hvis forældre var indvandrede fra Europa, eksempelvis sociologerne Robert Merton, Charles Tilly og politologen Allan Bloom.
Der er en vandrehistorie om en berømt tysk-britisk historiker Eric Hobsbawm, der holdt en forelæsning om Anden Verdenskrig på et af de berømte amerikanske universiteter, da en af de mere brillante studerende rakte hånden op: ”When you all the time speak about the Second World War, does it mean that there was a First World War?”. En italiensk historiker, der underviser på et New York universitet, fortalte mig anekdoten, men sagde, at ”it is worse”!
En anden fortælling har jeg selv oplevet under en middag med en amerikansk borgmester for en by på størrelse med Randers. Jeg havde besøgt et par indianerreservater, hvorefter han udbrød: ”Oh interesting, yeah the Indians came a long time ago, say, was it a 200 years?” Det var I Colorado og fortæller jo noget om MAGAs forhold til inuitterne på Grønland.
Den amerikanske forskningsudvikling har siden forskningsdinosaurernes uddøen ført til The Closing of the American Mind som en berømt bog (1987) af Bloom hed. Bloom blev kendt for at forsvare klassikerlæsning, kendt eksempelvis hos hans elev Francis Fukuyama. Statskundskabsstuderende skal læse klassikere, ellers forstår de ikke statens, magtens og samfundets historie og deres beslutningspræmisser. Man kan trække advarslen heri længere: Det er helt utilstrækkeligt og i værste fald indsnævrende blot at fokusere på korrelationskoefficienter, hvilket præger alt for mange tidsskrifter og unge forskere, der stræber efter karrierer ved at få optaget artikler i amerikanske tidsskrifter. Læser eller bladrer man de store værker igennem i statskundskaben, må man se langt efter metodedogmatisk statistik, der går længere end blot til brug af tabeller og kurver.
I disse år er vi ved at se et måske begyndende brain drain eksternt ud af USA og ikke mindst internt ud til øst- og veststaterne i det føderalt opbyggede land samt til Canada og Storbritannien og Australien. I værste fald bliver problemerne langt større og mere mangfoldige. Inden for den føderale stats omfattende miljøagenturer begyndte multibillionæren Elon Musk som leder af DOGE med at afskedige over 800 miljøforskere. Referencer: Edgard Mowrer: Germany puts the clock back, London: Penguin 1933. Edmund Husserl. Die Krisis der europäischen Wissenschaften und die transzendentale Phänomenologie, Haag: Nijhoff 1937/1962. Christian Fleck. A Transatlantic History of the Social Sciences – Robber Barons, the Thrid Reich and the Invention of Empirical Social Science, London: Bloomsbury 2011; Martin Jay. The Dialectical Imagination – A History of the Frankfurt School and the Institute of Social Research, 1923-1950, University of California Press 1973. Gorm Harste. The Habermas – Luhmann Debate, New York: Columbia University Press 2021.
