Nu sker der noget!

Sidste weekend var jeg ude at spise frokost med en af mine gamle venner. Det var en flot dag i starten af september, hvor sommeren er begyndt at falde til jorden. Bladene var allerede begyndt at tage farve og mange af dem lå i bunker med regnvand og kviste på parkeringspladsen. Indenfor sad vi ved […]
F***ing Kanye

Sidste år på denne her tid, så jeg dokumentaren ”Jeen-yuhs” (2021). Dokumentaren er lavet af Coodie Simmons, som følger en ung Kanye West, der ihærdigt prøver at statuere sig som en rapper fra Chicago i New York. Han hænger ud med Jay-Z og bliver brugt som producer for andre store rappere, men uden selv at træde ind i noget rampelys. Han kommer ikke fra gadekriminalitet og ghettoer, men en uddannet, enlig mor i Chicago. Alligevel insisterer han på sit talent, og efter ihærdigt at fægte mod rap-industriens kultur, samt køre galt i en bil, hvilket foranlediger hans første hitsingle, udgiver han debutalbummet ”The College Dropout” (2004).
Star ”Las Vegas” Power

Hen over weekenden var det blevet værre. Jeg mærkede det tydeligt, da jeg vågnede mandag morgen og det blev tydeligere i løbet af dagen; hovedet blev tungere og hovedbunden trak sig sammen i anspændthed og det gjorde ondt bare at fokusere.
Når min far hentede mig i børnehaven

Min mor plejer at sige, at jeg får et job, hvor jeg kan betale mig fra at skulle lave praktisk arbejde. Jeg får en, som kan gøre rent for mig. Der bliver ansat en kok til at lave maden. Og en gartner til at passe haven. Det er ikke ting, som jeg går op i, synes hun. Det er ikke ting, jeg bruger min tid på. Jeg vil hellere betale mig fra det. Hendes kæreste havde engang en have, som han ikke ordnede i flere år, efter han blev skilt fra sin kone. Så stod den som noget, der var blevet raseret af samtlige vækstsæsoner.
OM KÆRLIGHED

Mine forældre er skilt, og når de fortæller om dengang, de var sammen, virker det som fiktion. Mest fordi de virker så modsat hinanden. Min far tror på konsekvenser, det gør min mor ikke. Min far fortalte os, at hans kæreste måtte skælde os ud. Min mor undlod at få en kæreste de første syv år, for ikke at lade nogen anden voksen komme ind i vores liv. Min far køber sodavand uden sukker, min mor køber sodavand med sukker. Min far mener, at knive gerne må komme i opvaskemaskinen. Min mor vasker knive op i hånden.
En tekst om at flytte hjemmefra

I dagene op til græd min mor meget. Hun sagde flere gange, at hun havde lovet sig selv ikke at græde, men nu gjorde hun det alligevel. Det var, når jeg sagde, at jeg kom til at savne hende, eller når vi snakkede om de år, vi havde boet sammen, hende, August og mig. Så kunne jeg se, at hendes smil knækkede, imens øjnene blev våde. Men hun holdt hurtigt op igen. Jeg har grædt det, jeg skal, det gør jeg bare for mig selv, sagde hun og smilede og tørrede sine øjne, så man ikke kunne se, at de nogensinde havde været våde. Udenfor var der helt tørt, og skyerne havde holdt sig fra himlen i ugevis. Lidt efter lidt kom vi tættere på den dag, jeg skulle flytte hjemmefra.