Jysk besindighed styrede dog stadig de demonstrerende landmænd. Der rullede hverken tonsvis af kartofler ned i unisøen, der blev ikke spredt gylle eller sluppet grise løs. Landmændene var kommet til storbyen for at tilkendegive deres holdning og tale med dem der nu ønskede det. Derfor bød Kandestøberen Martin stævne på parkeringspladsen ved Bygning 1210.
Landmanden Martin Pinholt er syvende generation på slægtsgården Bygumlund ved Aalestrup i Himmerland. Området er forbundet med Rold Skov, hvor kilderne til Lindenborg Å udspringer. Lindenborg Ådal afvander cirka 225 kvadratkilometer, og åen løber godt 47 kilometer, før den munder ud i Limfjorden. Lindenborg Ådal er en af Himmerlands mest markante smeltevandsdale – skåret dybt i terrænet og med stejle skråninger. Det kalkrige vand skaber fundamentet for et rigt plante- og dyreliv og har dannet grundlag for landbrug gennem flere tusinde år.
Martins fortælling begynder, da han tager over efter sin far. Det ’at tage over’ markerer det afgørende skifte, hvor der skal tænkes langsigtet. Martin stod med 33 køer og lige så mange hektar, da han ’tog over’. ”Det kunne man lige leve af”. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at man skal være forretningsmand, for at kunne være landmand. I begyndelsen gik det godt. Martin udvidede, opkøbte ejendomme og udbyggede. Besætningen voksede: 60 køer, 80 køer, 100… Det gik godt, udgifterne var lave og der blev tjent penge. Malkekvæget blev holdt i et såkaldt bindestaldsssytem – fuldkommen almindeligt for sin tid – men Martin var klar over, at der måtte forandring til for at bevare en rentabel forretning. I 2003 omlagde han til løsdrift, som siden blev standard i moderne dansk kvægbrug, fordi det skaber forudsætningerne for effektiv opskalering. I løsdrift går malkekvæg frit i stalden, bestemmer selv, hvornår de vil æde og i visse systemer også, hvornår de vil malkes. Løsdrift er også forbundet med højere mælkeydelse pr. ko.
Samtidig blev markedet bundet af EU’s mælkekvotesystem. Mælkekvoterne regulerede den maksimale mængde mælk, en bedrift måtte levere, før merproduktionen blev pålagt afgifter. Ordningen blev først endeligt afskaffet i 2015. Mælkekvoterne blev et dyrt handelsobjekt og skabte et ufleksibelt driftssystem, der var sårbart over for eksogene chok. Og så kom finanskrisen, som for dansk landbrug toppede i årene 2008 til 2010. Martin stod nu med en samlet gæld og et værditab, der udmøntede sig i et mærkbart minus på mellem 10 og 15 millioner kroner.
På forskernes side er historien en anden. Forskning i kvælstofudledning har sit ophav i 1970’erns havforskning, da iltsvind blev konstateret i indre danske- og svenske farvande. På svensk side var der blandt andet iltsvind i Laholmsbukten, 58 km nord for Helsingborg. I dansk politik blev dagsordenen slået fast i 1984 med udgivelsen af Miljøstyrelsens såkaldte NPO-redegørelse om næringsstoffer, kvælstof (nitrogen) og Fosfor.
Martin viger ikke tilbage for at tale kvælstofprocesser. For det første anfægter han den officielle optagelsesprocent på 70 for markernes afgrøder. Ifølge Martin, ligger optagelsesgraden på 95 til 96 procent, og han henviser blandt andet til Arlagården som ’large scale’ demonstration af sin pointe. Han forfølger argumentet, og kvælstofs vej til danske farvande får følgende ord med på vejen:
”Nu er jeg jo ikke kemiker, men… skulle det ske, at være noget [kvælstof] der løber ned i jorden og kommer forbi planternes rødder – hvilket er næsten helt usandsynligt – så når kvælstof, der er født med to iltatomer, kommer ned i iltfrie forhold, så forsvinder ilten ud i det iltfrie område, fordi det har brug for det. Og hvad gør kvælstof? Der er kun én vej kvælstof kan gå. Kvælstof kan fysisk ikke gå nedaf. Den går opad.”.
Processen eksisterer og hedder denitrifikation. Når nitrat kommer ned i iltfrie (anagrobe) jordlag, bruger bakterier ilten fra nitratmolekylet. Tilbage bliver frie kvælstofgasser, som er lettere end vand og stiger op i atmosfæren. Processen er veldokumenteret og fjerner naturligt en del nitrat fra jorden.
Men denitrifikation beskriver ikke processen for nitrats bevægelse i vandløb og ud i de indre danske farvande. Nitrat i sig selv er et negativt ladet ion, der er overordentlig letopløseligt i vand. Det bevæger sig hvor end vandet bevæger sig. Hvis nedsivende regnvand strømmer ned mod grundvandet, følger nitraten med nedad, medmindre det når at blive omdannet til gas undervejs. Nitrat “søger” ikke opad af sig selv. Denitrifikation finder hovedsageligt sted i de vandområder, hvor kvælstof ophobes og iltsvind er udbredt.
Demonstrationen kører fortsat i ring, og de høje motorlyde er efterhånden blevet et bagtæppe for interviewet snarere end en forstyrrelse. Mottoet No Farmers, No Food, No Future er udført i solidt smedearbejde. Demonstrationens budskab er let krydret af et par bannere fra Danmarksdemokraterne, en amerikansk pickup og et par vogne fra Bobman. Aktører med aktier i emnet gør deres tilhørsforhold tydeligt. Martin fortsætter sin fortælling.
Rammerne i den oprindelige trepart kan Martin egentlig godt acceptere, men ikke Gødskningsloven. ”Med lovens vedtagelse bliver der ikke meget husdyrbedrift tilbage.” siger han og tilføjer ”Jeg skal braklægge op mod en tredjedel af mine marker”.
Selvom lovens implementering er et ’moving target’, må den forventes at få væsentlige konsekvenser. For det første risikerer loven at opdele landmænd i et A- og B-hold. Skellet vil gå mellem landmænd med jorde med høj retention (stor evne til at nedbryde kvælstof, før det udledes) og landmænd med jorde i områder med lav retention – for eksempel marker i Lindenborg Ådal. Bevidst eller ej, kan loven derved skabe en polarisering i landbrugserhvervet. For det andet kan implementeringen blive mødt af juridiske- og administrative tvister. L5 indeholder bemyndigelser til direkte arealindskrænkninger og ekspropriation uden fuld kompensation. Myndighederne kan derfor forvente, at der bliver rejst klagesager, stævninger og krav om erstatningssager fra landmænd, der føler deres ejendomsret antastet.
Martin er ikke bare landmand. Han har også arbejdet som landbrugsrådgiver i 12 år og fremstår velbevandret ud i de forhold, der har betydning for landbruget generelt. Men vindene varsler forandring. Martin var ikke i tvivl om, at loven ville blive vedtaget – og det blev den med 119 for og 34 imod. År 2026 er også kendetegnet af en forværring af iltsvind i en række fjorde og sunde. Martin tænker langsigtet og L5 får ham til at tvivle på, om gården kan føres videre som et rentabelt landbrug. Loven skærper også Martins skepsis, over hans ældste søns ønske om at tage over. Far og søn oprettede ellers for længst et fælles I/S-selskab, for at sikre gårdens drift i næste generation. Der er klart meget på spil for landbruget. Spørgsmålet er ikke længere om landbruget eller miljøet vinder. Med Den Grønne Trepart og Gødskningsloven står reduktionen af kvælstofudledning som et fast forankret politisk vilkår. Nu er spørgsmålet, hvordan implementeringen gennemføres i praksis. Kvotesystemet skal træde i kraft i 2027. Ifølge forskerne udledes omkring 57.500 tons kvælstof årligt, ifølge forskerne står landbruget for 70 procent af udledningen, ifølge forskerne bør udledningen nedbringes til 39.000 tons årligt – en reduktion på cirka 32,2 procent.
Loven muliggør, at op mod 30 procent af jordene tages ud af intensiv brug i de særligt sårbare områder. Samtidigt lægger Den Grønne Trepart generelt op til, at mellem 15 og 20 procent af jordene tages ud af intensiv drift. Loven har potentiale, men resultatet er på ingen måde givet. Nu må vi se, hvor meget der sker.
