Ret kedeligt. Ret vigtigt.
Med ”The High Seas” forsøger Olive Heffernan at give den almene læser et bredt indblik i verdenshavene og menneskets omgang med dem. Bogen giver et interessant og vigtigt indblik i en overset del af vores planet, men underholdningsmæssigt lider den samtidig på grund af dens brede fokus.
På trods af at jeg gennem hele mit liv kun har boet få kilometer fra en kystlinje, må jeg indrømme, at min viden og interesse for havet altid har været yderst sparsom. Bevares, jeg har da som mange andre været på en strandtur i ny og næ, men noget reelt forhold til havet har jeg aldrig haft som andet end en blank baggrundsflade. Skal man tro den irske journalist og ph.d. i marineøkologi Olive Heffernan, er jeg dog langt fra en undtagelse. På trods af at dække to tredjedele af jordens overflade er verdenshavene ifølge Heffernan et relativt ukendt og fremmed område for de fleste mennesker, da vi som landdyr sjældent bevæger os ud blandt bølgerne. ”Out of sight, out of mind” som hun lakonisk udtrykker det i bogen The High Seas: Ambition, Power and Greed on the Unclaimed Ocean fra 2024.
Den menneskelige apati over for havet er et faktum, som Heffernan med The High Seas har sat som mål at gøre op med. På den ene side fordi verdens have indeholder store dele af verdens endnu-uberørte natur og udfylder essentielle funktioner for menneskehedens ve og vel, der gør deres forhold relevant for os at kende til. På den anden side gør vores manglende forhold til havet samtidig også, at det er meget nemmere at udnytte og ødelægge dem uden at møde modstand. Et faktum der forstærkes af, at store dele af verdenshavene er internationalt farvand uden for noget lands jurisdiktion. The High Seas er derfor i høj grad skrevet som en overordnet introduktion til verdenshavene og menneskets ageren med dem, som både skal gøre denne del af kloden mere håndgribelig for den almene person, og som skal gøre opmærksom på de måder, vi mennesker er i gang med at ødelægge disse enorme områder på. Resultatet er en bog, som gennem 12 kapitler dykker ned i en sværm af forskellige emner relateret til havet. Hvert kapitel kan handle om alt fra den globale jagt på ulovligt fiskeri og slavehandel til det geopolitiske spil om arktiske søfartsruter eller til spæde forsøg på at lave minedrift på de dybe havbunde. Man kan nærmest kalde bogen et crash course i alle de måder, verdens have påvirker menneskeheden på, og som vi påvirker den.
At The High Seas emnemæssigt spænder så bredt, har den fordel, at bogen uvægerligt vil have noget for alle. Uanset om man er til biologi, international politik eller true crime, indeholder bogen noget for enhver smag. Samtidig er det også umuligt ikke at lære noget nyt. Personligt havde jeg svært ved ikke at blive fascineret af kapitlet ”The Cold Rush”, som omhandlede verdens gryende isbjergsindustri, der på nuværende tidspunkt smelter isbjerge om til luksusvand på flaske, men som i fremtiden projekteres til at være en potentielt afgørende industri i en verden, hvor vand i stigende grad bliver en mangelvare. Men også i kapitlet om udvindingen af medicin fra havet (”Genes, Drugs and Justice”) blev jeg både overrasket over at lære, at et så centralt lægemiddel som antibiotika stammer fra en havbaseret svamp, eller at der i en enkelt milliliter havvand er estimeret at være 1 million bakterier og 10 millioner vira, hvoraf de fleste endnu ikke er kortlagt af os mennesker. The High Seas fungerer derfor også som en traditionel klogeågebog, der opruster en til såvel bezzererwizzerspil og pubquiz’er.
Bagsiden af medaljen til den store emnemæssige variation er så til gengæld, at man også tit kan støde på emner, der vedkommer en mindre, og alt afhængig af det enkelte kapitels tema kan man ende med at skimme mange sider for at nå til de bidder, man finder spændende. I kapitlet ”Enter the Twilight Zone” forstår jeg eksempelvis godt Heffernans pointe om, hvor vigtige havene er ift. at lagre CO2 fra atmosfæren, men det ændrer ikke på, at jeg rent personligt har svært ved at læse flere sider om de kemiske og biologiske betingelser bag denne proces. På samme måde er lange beskrivelser af havsvampe og alger ikke noget, der vækker min opmærksomhed. Heffernan lader til at være opmærksom på, at ikke alle bogens emner nødvendigvis er lige spændende for alle læsere, for undervejs i bogen sørger hun for regelmæssigt at tilføje diverse anekdoter, hvis formål tydeligvis er at gøre bogens temaer mere håndgribelige og actionfyldte. Man kan f.eks. undervejs læse om Heffernans tidligere udflugter til arktiske isbjerge eller om aktivisten Bjorn Bergman, som gennem arbejde med satellitdata har fundet deciderede flåder af ulovlige fiskerbåde rundt omkring i verden. Hendes bestræbelser er værdsatte, men det ændrer ikke på, at betydelige dele af bogen kan være mere eller mindre uinteressante alt efter den individuelle læser.
Kort sagt er The High Seas en meget bred og informativ introduktion til et område, der sjældent er meget fokus på. Ens viden om havet og menneskets omgang med det bliver stærkt udvidet om end på et mere overfladisk plan grundet bogens mere introducerende fokus. Interesserer man sig for klima og miljø, kan bogen klart anbefales. Man skal dog ikke forvente at være lige underholdt hele vejen igennem.
The High Seas: Ambition, Power and Greed on the Unclaimed Ocean
Olive Heffernan
Kan lånes på AU Library Bartholins Allé
