Kommunalvalg: Hvad handler det hele om?

Man husker vel partiet Valgfest med mexicansk tema, der “gik til valg på” (erklærede, er vel mere passende) at ville bruge partistøtten på at holde netop valgfest med mexicansk tema – og gjorde det! I hele Søpavillionens underetage. En tid, hvor kommunalvalget formåede at trække både overskrifter og smilebånd og altså dermed bidrage positivt til humøret. Hvordan står det så til med det, altså kommunalvalgets positive bidrag til humøret, i dag?
Fra Unsplash, af Andreas Jensen

Drejer det sig udelukkende om dyre, omend også helt enormt konkrete busbilletter, stadioner, børnehaver, kunne man spørge retorisk, for ja, det virker det altså til. Min gode ven formår næsten at bilde sin roomie ind, at KV altså står for Kalmarunionsvalg, hvilket, hvis man kan lykkes med at forestille sig det, bærer en storhed, man kun kan drømme om, når man har klikket “delvist enig” til det femtende kandidattestspørgsmål om hvor vidt åudløbet ude midt i ingenting, et sted nær Brabrand Sø, skal dit fremfor dat eller omvendt.

Det er rigtigt nok en anelse svært at svinge sig op til det åh så betydningsfulde kommunale valg, men lad os nu alligevel få lidt syn for, hvad det egentligt handler om i nærværende kommune og se, om ikke der kan findes en stor historie i den lille – et fortællegreb man kan anvende, når man gerne vil holde folks opmærksomhed på noget, der ellers kan forekomme en anelse kedeligt, trægt og tungt.

Ifølge DR er der tale om de tre hovedemner: mobilitet, skoler og klima, men lad os nu se, om ikke der også kan findes et par andre småsager. Først og fremmest er det oplagt at tage fat i spørgsmålet om mobiliteten, altså biler i byerne. To bil or not to bil? Det er sådan set spørgsmålet.

En ensretning omkring Vesterbro Torv har skabt en kegleundvigelsesøvelse for enhver cyklist, og målet er selvfølgelig at nedbringe trafikken i byen. For at hjælpe mere på vej, har et flertal af byrådet også besluttet at lave såkaldte emissionsfri zoner, der forbyder de udledende biler adgang, hvilket til gengæld gør det nemmere for elbiler, busser og cykler at komme til, hvis altså man kan slippe gennem alle de kegler. Det er Venstre imod, og de vil dermed rulle nogle af de her ”grønne mobilitetsplaner” tilbage, står der på DR.

Som man måske bemærkede, da man prøvede lykken i en kandidattest, handler det ikke længere kun om hvor vidt havnen skal udvides, men nu også om der skal være vindmøller på den havn. Pladsen til solceller er nemlig begrænset, og noget skal der jo til, før kommunen kan blive CO2-neutral i løbet af næste byrådsperiode, hvilket endnu er planen.

Ovenstående kan spædes op med debatten om hvor vidt Århus skal beriges med et atomkraftværk. En debat startet af LA, der mener at Studstrupværket er den rette placering til et sådant værk. Det er en idé Winnerskjold ikke ligesom er begejstret for. Han kalder den derimod urealistisk og vil i stedet satse på vind- og solenergi, der dog skal være mindst mulig til gene for borgerne. Og hvor skal pengene til et atomkraftværk komme fra? Ifølge TV2 foreslår Liberal Alliance at finansiere det ved at skrotte det kommende havvindsudbud til 55,2 milliarder kroner. Så det er reelt et valg mellem hav- og kernekraftenergi.

Derudover er også et større forvaltningsmæssigt opgør i gang. Seks partier vil nemlig afskaffe magistratstyret, der kort sagt er en arbejdsdeling, hvor nogle rådmænd varetager nogle forskellige ansvarsområder, eller ressorter, om man vil. Hvis byrådet er folketinget, er magistraten nemlig regeringen, og her kan man vel så forestille sig, at rådmændene er ministre. Det er denne ordning Liberal Alliance, Danmarks Demokraterne, Dansk Folkeparti, Moderaterne, Enhedslisten og Alternativet vil afskaffe, fordi den gør arbejdsprocessen ugennemsigtig og er enormt dyr i bureaukratikroner. Winnerskjold er ikke afvisende, men det kræver et bredt flertal, siger han til DR.

Og sidst men ikke mindst er der vores alle sammens folkeskoler, der mangler nogle penge. I både sidste og dette års budget er der afsat flere hundrede millioner kroner af til at løfte folkeskolerne, men det er ikke helt nok, siger skolelederne. Sagen er nemlig den, at udgifterne til speciale tilbud er stigende, mens mange børn stadig har problemer med trivslen. Kommunalvalgets spørgsmål er jo så, om vi skal give vores børn ro på eller om pengene skal bruges smartere.

Så ganske rigtigt er her tale om en masse, tilsyneladende, enkeltstående (og på en pessimistisk dag også næsten ligegyldige) ting, men når man lægger dem allesammen sammen danner der sig alligevel rammen om den hverdag, man helst skal kunne holde ud at traske rundt i, og så kan det måske, Kalmar eller ej, godt svare sig at orientere sig en anelse i det valg.

Læs også