Guide til den perfekte date

For de uvidende betegner cuffing season en periode fra omkring slut-september til slut-februar, hvor single-individer søger én, de kan have et kortvarigt forhold til. Én, de kan holde varmen med, når ikke kun kulden, men også eksamener i metode og komparativ politik suger sjælen ud af din efterhånden blege krop. Så snart den første påskelilje blomstrer, afsluttes relationen dog typisk. Der bliver forårsrengjort, og sommertøjet kommer op fra kassen i din overfyldte kælder. Formålet med cuffing season er altså at skabe en romantisk relation til et andet menneske, men med en åbenlys udløbsdato. En vinterkæreste, om man vil.

Hvorvidt dette sociale fænomen er et billede på en ungdom, der ikke tør binde sig, eller måske et udtryk for, at en kapitalistisk forbrugskultur har fundet vej ind i vores relationer, vil jeg i dette skriv ikke bedømme. Der forekommer ingen normative konklusioner, og formålet med denne artikel er at hjælpe læseren til netop at finde denne vinterkæreste. For hvordan finder man ud af, om den person, man (åbenbart) stod og kyssede med, da lyset tændte på eforen klokken 03 om natten, er den, man skal drikke varm kakao og se The Wire med hen over vinteren? Man arrangerer naturligvis et stævnemøde (i moderne tale: en date).

Øl-daten

Øl-daten. Vi kender og elsker den. Den er forudsigelig, tryg og sågar hyggelig. I mødes klokken 19:30, drikker to øl, snakker om hinandens liv, du spørger lidt mere ind til din date end omvendt, og du kan lige nå hjem til slutningen af det Bachelor-afsnit, dit kollektiv er ved at se, når klokken er omkring 22:15. Sjældent opstår der en ubalance i denne form for møde. Hvis din date køber den første øl, køber du den næste. Hvis du taber i backgammon, tager I et spil mere, så du kan få revanche. Balancen i den nye relation er sikret, og ingen skylder hinanden noget. Potentielt kunne I gå derfra og aldrig se hinanden igen. Nemt. Forudsigeligt. Kedeligt?

Skovtursdaten

Skovtursdaten! Min personlige favorit, og helt oplagt i den sæson, vi nu bevæger os i. Skoven inviterer til en åbenhed, som øl-daten ikke kan hamle op med. Måske er det trækronernes omfavnende silhuet, der rent fysisk skaber et grønt og orange kosmos midt i byen. Meget romantisk. Hvis man virkelig vil hygge sig på denne date, skal man i tasken pakke en termokande kaffe, the, kakao eller kombucha. Typen af læskende substans er ikke så afgørende, men helt essentielt er det, at der følger en lille kage med. Hvorvidt denne er købt eller hjemmebagt, er ej heller afgørende! Som man siger juleaften: “Det er tanken, der tæller.” Man kunne ledes til at tro, at disse godter kun er medbragt for den gode stemning, og det er heller ikke en forkert antagelse. Vigtigst er det dog, at de bidrager til, at hverken din date eller du går sukkerkold. At gå sukkerkold på en skovtursdate med en person, du ikke kender, er som at spise et blødkogt æg uden salt og peber; man kan godt lige klare det, men det er ikke superfedt, vel?

Aftensmadsdaten

Nu kommer vi til typen af date, som jeg personligt aldrig ville anvende som den første. At invitere en person hjem på aftensmad kan på mange måder minde om at gå til skriftlig eksamen; man forbereder sig, gør sig klar, har ondt i maven inden, men først langt senere ved man, om det, man egentlig kom med, var godt nok. Dertil kommer risikoen for at have noget mellem tænderne, som alt andet lige er højere, når man indtager aftensmad, end når man ikke gør. Det sætter både dig, men i særdeleshed din date, i en akavet situation. Skal man sige noget? Hvis du dog alligevel er den risikosøgende type og vælger denne date som jeres første, er det bedste råd at gå all in. Lav en romantisk pastaret, pop en pagne, som Nik og Jay ville have gjort det, tænd nogle stearinlys, og gør dig for Himlens skyld umage! Når din date tager hjem, kan du få personen til at huske dig ved at give dem en lille gave med hjem. Det kunne f.eks. være et glas økologisk peanutbutter, som du fik på et ’ja tak’-tilbud i SuperBrugsen.

Hvis alt går som det skal, kan du ved hjælp af disse dates finde dig den vinterkæreste, du går og drømmer om. Men måske sidder du tilbage med tanken: “Kan de også hjælpe mig til at finde den helårskæreste, jeg drømmer om?” Og her lader svaret vente på sig. Ud fra dating-regimets logik bliver vinterkæresten nemlig kun til helårskæresten, hvis man stadig afholder stævnemøder, når klokken er 22:00, og det pludselig er lyst udenfor. Her ville mine Generation X-forældre himle med øjnene og sige, at ungdommen komplicerer ting, der engang syntes så simple. Men for vores generation føles vinterkæresten tryg – som et midlertidigt frirum, hvor forventningerne ikke når at blive for store. Det synes trygt at befinde sig et sted, hvor der ikke er noget at miste. Et sted, hvor man dypper tæerne i havet, men aldrig kommer ud på dybt vand. Et sted, hvor man kan se stien, og ikke farer vild. Men måske er spørgsmålet slet ikke, om vinterkæresten kan blive til en helårskæreste, men om vi tør blive stående længe nok til at finde ud af det? Som når man bliver hængende lidt længere til en fest, og en ny begyndelse, måske, opstår lige netop dér, inden lyset tændes, og musikken stopper.