Introduktion og Machiavellis teori
Fyrsten blev skrevet til en klar modtager – den stærke statsleder – og fungerer derfor som en guide til fastholdelse af magten. Machiavelli rådgiver i bogen fyrster i forskellige fyrstedømmer, til hvordan de bør handle for at bevare magten og vigtigst af alt: Sikre statens overlevelse – fyrstens altoverskyggende interesse. Fyrsten skal derfor ikke fokusere på overflødige idealer, moral eller retfærdighed. Det er ikke vigtigt eller interessant for fyrsten. Det handler om overlevelse, en hårdkogt realisme.
Machiavellis tanker fra 1500-tallet anvendes stadig i dag, når vi analyserer realpolitik og international politik. Politiske ledere bliver fra tid til anden beskrevet som machiavelliske. Vi møder tilsvarende machiavelliske arketyper i popkulturen. Portrætteringen af dem gør det lettere for os at forstå den politiske teori, vi læser om, gennem konkrete – om end fiktive – eksempler. I det følgende vil jeg behandle karaktererne Tony Soprano (The Sopranos) og Logan Roy (Succession) som moderne fyrster. Her er staten byttet ud med henholdsvis mafiaen i New Jersey og et medieimperium på Manhattan. Ideerne, som karaktererne har om magt, dominans og overlevelse er dog de samme, som dem Machiavelli havde for godt 500 år siden.
Fyrsten Tony Soprano – “Image is everything”
Tony Soprano, protagonisten i hitserien The Sopranos er med rette gået hen og blevet en kultkarakter. Han er både den brutale mafia-leder og den følsomme familiefar. Han er en interessant karakter på grund af dobbeltheden i sine handlinger og de tanker han gør sig om dem. Da jeg efter at have læst Fyrsten så seriens første afsnit, blev det tydeligt: Her er en vaskeægte fyrste.
På mange måder efterlever Tony Machiavellis principper for, hvordan en fyrste bør agere. Han bruger hård magt, trusler og manipulation i sine arbejdsrelationer og dræber endda to nære venner, da de udgør en trussel mod mafiaens overlevelse – den ene for at samarbejde med FBI.
Mest interessant er dog hans hemmelige møder med psykologen Dr. Melfi, som med det samme gennemskuer hans kriminalitet. (Det er selvfølgelig totalt no-go, at se en psykolog, når man er medlem af mafiaen…). I mødet med psykologen søger Tony selvransagelse. Han reflekterer over de handlinger, som han ved, er moralsk forkastelige og plages af angstanfald og mareridt, men handler trods dette sjældent anderledes. Han fremstår dermed som den machiavelliske fyrste, der må tilsidesætte moral og retfærdighed, for at beskytte mafiaen. Tony lever i en evig tilstand af at opretholde illusionen om sig selv som en god og retfærdig person, specielt overfor sin familie. Som den fyrste han er, er det vigtigere for ham at kontrollere sit narrativ end at handle moralsk.
Fyrsten Logan Roy – ”Det er bedre at være frygtet end at være elsket”
I Succession er Logan Roy den ældre, hårdhudede CEO af mediekonglomeratet Waystar RoyCo og patriark i en familie, hvor flere af børnene ønsker at arve chefposten. Han leder virksomheden med hård hånd, stærk kontrol og kommer fra den gamle skole inden for virksomhedsledelse. Da han beslutter sig for at forblive CEO, trods forventninger om hans tilbagetrædelse, forarger det mange og især sønnen Kendall. Arvefyrste-/CEO-stillingen, som Kendall har ventet længe, bliver taget fra ham, fordi hans far ikke vil opgive den. Logans forklaring er simpel: ”Im just concerned you might be soft, as yet”. Logan mener ikke, at Kendall har, hvad der skal til, for at lede virksomheden. Eller sagt på en anden måde – han har ikke de fyrste-karakteristika, som Logan ser som nødvendige betingelser for at kunne styre virksomheden. Kendall mangler ifølge Logan hårdhed og dominans. Disse machiavelliske egenskaber har Logan. Logan efterlever med succes Machiavellis idé om, at det for fyrsten er bedre at være frygtet end elsket, så længe man ikke er hadet. I første sæson forsøger Kendall at tilegne sig CEO-stillingen gennem et mistillidsvotum mod sin far. Men det giver bagslag. Logan formår at overtale samtlige medlemmer af bestyrelsen gennem manipulation, pres og intimidering til at lade ham blive på posten. Dette lykkedes ham, fordi han er frygtet, men ikke hadet. Og han beholder magten.
Den virkelige fyrste? – tilbage til virkeligheden
Vi har nu set på to fyrster i popkulturen. Det kan godt være, at Tony Soprano og Logan Roy ikke har studeret Machiavelli, men man skulle næsten tro det. Gennem serier som The Sopranos og Succession, bliver politisk teori mere konkret og tilgængeligt. Men de gør os også i stand til at kunne genkende nutidens fyrster, der i deres strategi trækker tråde tilbage til Machiavelli. Der hvor Fyrsten er mest tankevækkende er i forhold til idéen om vigtigheden af fyrstens fremstilling udadtil. Dele af denne pointe genfindes på sin vis i nutidens politiske landskab præget af symbolpolitik og stor personalisering. Kontrol over narrativer bliver kun vigtigere, image betyder alt, mens politisk substans og standpunkter nogle gange må træde i baggrunden i symbolpolitikkens tidsalder.
Så til sidst vil jeg slå et slag for popkulturen. Hav derfor ikke dårlig samvittighed over at binge den der gode, nye HBO-serie, der sikkert er fyldt med politisk teori under overfladen.
