KANDENS KULTURKALENDER

September er en af de bedste og travleste måneder at være studerende i. Der sker meget: semesterstart, nye forelæsere, man skal se an og en sommerferie, der skal debriefes. Med ét er vi i Festugen, og Aarhus pulserer. Pludselig slukker lysene i midtbyen og fører os direkte ind i K7-ugen. Måske har dit program været propfyldt, måske ikke. Uanset hvilken kategori du befinder dig i, så skal du læse med her. Her kommer vores topkvalificerede tips til, hvad du skal fylde din efterårskalender op med.