Når gruppedynamikker bliver virale

Et nyt fænomen i disse år er fremkomsten af såkaldte influencere, der er mennesker med store følgerskarer på sociale medier, og som er i stand til at række ud og ”influere” denne skares præferencer indenfor alt fra tøjsmag til politiske holdninger. I et historisk perspektiv er denne type mennesker på den ene side ikke et unikt fænomen; der har til alle tider været mennesker med tilstrækkelig prestige til at kunne påvirke andres holdninger og præferencer. Klassiske eksempler tæller den franske ”solkonge” Louis 14., hvis levestil og beklædning blev forsøgt kopieret af hoffer rundt omkring i Europa de næste 100 år. Et nyere eksempel er Taylor Swift, der egenhændigt kan påvirke stemmeregistreringen til amerikanske valg.
Ikke et land for vild natur

Hvad har de nuværende debatter om vanrøgt af fritgående dyr og ulve i Danmark til fælles? Svaret er, at de begge viser den danske forståelse af naturen som noget, der er menneskeligt kontrolleret, manipulerbart og ufarligt. Af samme grund kan oprettelsen af Danmarks nye nationalparker forventes at blive turbulent. For hvordan etablerer man fri natur i et land, hvor der ikke er tradition for natur på naturens præmisser?
Imperialisme, race og sprut – druk i briternes lumre kronkoloni

Under coronapandemien oplevede danskerne for første gang omfattende regulering af alkoholindtagelse. Skrap alkoholpolitik er dog ikke en ny ting i historien. I løbet af 1800-tallet førte de britiske koloniherrer i Indien eksempelvis et strengt opsyn med berusende drikke ud fra raceteorier og imperial magtpolitik.