Mit take udspringer af en samtale på et redaktionsmøde et par uger tilbage. Her går snakken på det tema, der skal vælges til udgivelsen, og Kærlighed og Kommunalvalg er i spil. I den forbindelse nævner nogen, at det er blevet meget svært at få oversat de famøse “situationships”, og generelle løse romantiske connections man kan have med andre, til reelle forhold. Der er rimelig enighed i lokalet; det er nemlig svært synes mange åbenbart.
Her kommer lige en kavalkade af gendrivelser: Det er klart for enhver at verden er multikausal og blah blah blah en masse statskundskabslingo, men jeg vil nu gerne fremhæve, hvad jeg mener er en af årsagerne til, at vi ikke binder os så meget. Denne forklaring lægger sig naturligvis oven i alle de andre gængse forklaringer på mangel på lyst til at binde sig, såsom postmoderne idéers fremtog i form af øget behov for selvrealisering, “Her og nu”-samfundet, hvor man altid kan finde noget bedre osv., osv.
Mit take er: Vi skriver for meget til hinanden.
Ja nogle gange, og nogle mennesker især, skriver det fandme ihjel. Jeg luftede endda lige idéen om at jeg også mente denne tendens var sociologisk kønnet, men der fik jeg så alligevel besked på at sætte mig ned. Klap lige hesten. Men hvorom alting er: En romantisk forbindelse kan skrives ihjel. Det betyder ikke, at vi ikke skal skrive til hinanden overhovedet – slet ikke faktisk – men det betyder, at man ikke bør hive mobilen op og skrive videre det øjeblik, du lige er trådt ud af din nye flings hoveddør, fordi du lige har set noget sjovt på gaden.
Det hele handler nemlig om savn og længsel, og at vi på ingen måde bygger den slags op, hvis vi i for høj grad er i (pseudo)-kontakt med hinanden på sociale medier. For det er netop savn og længsel, der virkelig kan drive, at man på et tidspunkt også er villig til at gå på kompromis med de ting, som man nødvendigvis ikke finder attraktive ved sin situationship-partner, for at indgå i et mere seriøst forhold: at blive eksklusive (???!!!??). Gud forbyde kæreste-tagget.
Så altså: skriv mindre, vær nu afholdende. Hav respekt for, at jeres relation har GODT AF AT LÆNGES. Længsel og savn driver enormt meget af det, der bliver til en forelskelse alligevel, så hvorfor ikke give det plads? I gamle dage havde vores forældre ved gud i himlen da ikke adgang til at skrive, snappe og meme-dumpe hinanden 24 timer i døgnet, og de blev da stadig smaskforelskede og havde kærester. Måske blev de endda i højere grad kærester end vi gør nu om dage, hvor kærestetermet nærmest er synonymt med “jeg skal giftes og have unger med det her menneske”.
Jeg siger ikke, at man ikke skal skrive. Jeg siger bare, at hvis man ikke passer på med hvor meget opmærksomhed, man afkræver af sin flirt, så kan det meget nemt også ende i den anden boldgade, hvor man simpelthen ikke orker at skrive mere, har brug for plads, ikke lige får svaret, virker distanceret, mister interessen osv., osv.,… Hvor mange af jer kender den oplevelse fra en anden? Sikkert en del af jer, vil jeg æde min gamle hat på.
Og nejnej, verden er stadig multikausal, men hvis oplevelsen for mange er, at det er svært at få ens situationships oversat til en kæreste – og det altså er det udtalte mål – så synes jeg det er oplagt at spørge sig selv, om man kunne overveje at gøre noget anderledes.
Jeg er stadig uafklaret med hvor dette take ligger, men jeg elsker nu engang et godt take. Det sætter samtalen i gang, og kan nemt få selv de søvnigste personer på bagrækkerne op af stolen.
At kunne dele sine takes, især de hotte, er faktisk hvad jeg forbinder allermest med Kandestøberen og foreningens redaktionsmøder. Ugentligt får jeg lov til at møde op, sige vanvittige ting, få en masse lort for det og gå lykkelig ud af lokalet. Så er de tanker ligesom parkeret, tænker jeg hver gang. Alle de små ideer og sjove, lidt over grænsen-påfund man kan rende og gøre sig i løbet af ugen, har ligesom et naturligt sted at ende: som en diskussion nede i Kanden. Og som altid med denne slags provo-litteratur, bør man jo spørge sig selv: Mener han det, eller gør han det bare, fordi det er sjovt at sige? #clickbait
