Interview med Kristian Sommer: ”Det er også vores ansvar at stemme på hinanden”

Klokken har lige rundet 9, da Kristian Sommer træder ind i Samfundsfaglig Kantine. Det er mandag i efterårsferien, og for en sjælden gangs skyld er kantinen fuldstændig mennesketom. Vi hilser på hinanden og finder et sted at sidde. 

Med sine 23 år er Kristian Sommer den yngste kandidat for Socialdemokratiet i Aarhus Kommune. Han kommer dog fra en lang karriere hos Socialdemokratiets ungdomsparti i Aarhus, DSU. Han er dermed også et eksempel på Socialdemokratiets større satsning på unge kandidater med nuværende borgmester, Anders Winnerskjold i spidsen. Både Kristian Sommer og Anna Thusgaard, som begge kommer fra DSU, er at finde blandt de første fem navne på liste A i Aarhus. 

”Da jeg var 13, så meldte jeg mig ind i det, der hedder DSU, som er Socialdemokratiets ungdomsparti her i Aarhus […] og så tog jeg derned med en kammerat og syntes, det var fedt. Men altså, jeg var også alt for ung. Altså jeg var 13 og de andre, de var måske på vores alder nu, […] så jeg kom tilbage igen, da jeg startede i gymnasiet og fik en masse af mine venner der og endte også med at møde min kæreste der.”

Han fremhæver selv sin baggrund i ungdomspartiet som en fordel for ham, især når det handler om mærkesager, hvor hans egen holdning ikke flugter med partiets holdning. Han ønsker mere klimahandling fra Socialdemokratiets side og har udtalt, at man bør undersøge, hvordan atomkraft kan indgå i energiforsyningen i Aarhus. Man skal dog ikke tage fejl, for der hersker ikke nogen tvivl hos ham, om at han er socialdemokrat.

”Jeg tror, der er mange, der ikke forstår det her med, at man jo godt kan være uenig med sit parti, men stadigvæk være, for mit vedkommende, socialdemokrat. […] Jeg er meget uenig med mange ting, men sådan helt grundlæggende, så er det stadigvæk de værdier, som er frihed, lighed og solidaritet, der […] er det vigtigste for mig i politik”. 

Jeg spørger ham derefter, hvordan det bliver oplevet internt i partiet, når han kommer som ny, ung kandidat og mener noget andet, end resten af partiet gør. 

”Jeg tror, heldigvis for mig, så er både det, at jeg er førstegangskandidat og det, at jeg er ung, gør, at Anders [Winnerskjold] har lidt større tilbøjelighed til at give mig lov til at mene noget andet end partiet. […] Og der tror jeg ikke Anders, han er i tvivl om, at jeg er socialdemokrat.” 

Når han tager en kandidattest, er det heller ikke nødvendigvis andre socialdemokrater, han ligger nærmest. Han mener dog ikke, at det skyldes, at han ikke er socialdemokrat, men nærmere at Socialdemokratiet på nogle mærkesager er rykket for langt mod højre.

”Der er jo lige kommet de der kandidattest, og der tror jeg kun, jeg er 74% enig med Anders, og jeg er meget mere enig med folk fra SF. […] Men jeg tror også, at det er fordi, jeg synes, at Socialdemokratiet ligesom har rykket i en forkert [og] mere højreorienteret retning, fremfor en mere venstreorienteret retning. Og det synes jeg er ærgerligt, men fordi jeg er ung, så kan jeg også godt få lov til at ligge der.”

For få unge i byrådet

I det nuværende byråd i Aarhus er der et enkelt medlem, som er yngre end 30 år. På landsplan er det også blot 5,8% af medlemmerne i de forskellige Kommunalbestyrelser, som er under 30 år gamle. Jeg spørger derfor Kristian Sommer, om manglen på unge i kommunalpolitik er et problem.

”Det er også et problem, altså når Aarhus er så ung en by, som den er. Når vi er så mange studerende, så er det jo et sindssygt stort problem, at der ikke er flere unge inde i byrådet. […] Selvfølgelig kan ældre også godt have en holdning til, hvad der er godt for unge, det skal man slet ikke undervurdere, men jeg tror ikke, de forstår, hvad det er for en hverdag, unge har. Jeg tror ikke, at der er super mange af dem, der sidder i byrådet nu, der forstår hvilken effekt det har på ens privatøkonomi, at busbilletterne koster 26 kr.”

Ud over prisen på busbilletter er den grønne omstilling også et af de områder, hvor Kristian Sommer mener, at unge, også på tværs af partierne, har en anden holdning end de ældre kommunalpolitikere. For Kristian Sommer må den grønne omstilling gerne koste penge, og det er nødvendigt for at nå målet om at gøre Aarhus CO2-neutral inden 2030. 

”Det er ligesom, at man bliver nødt til at tage den grønne omstilling seriøst altså. Og der tror jeg nogle gange, at jeg oplever at for folk, der er ældre, så er det sådan lidt ”nice to have”, altså det er fedt, hvis vi når i mål med den grønne omstilling, men det må egentlig ikke koste noget […] og der, der tror jeg, at det er en ret naiv tilgang. […] Men jeg tror sådan helt, altså i bund og grund, så kommer det til at koste noget, og det skal også koste noget, fordi det handler om at sikre, at vi også har et Aarhus, vi kan bo i om 50-60 år, hvor vores børn og børnebørn også kan vokse op […]. Det er rimelig vigtigt, at man tager det seriøst, og det oplever jeg nogle gange blive negligeret lidt, når man bliver ældre, fordi det måske ikke fylder lige så meget.”

Kan man være for ung i politik?

En ofte hørt kritik af unge politikere går på, at de ingen erfaring har, og at de aldrig har haft et rigtigt arbejde. Man skal heller ikke scrolle langt i opslagene på Kristian Sommers Facebook-profil for at finde kommentarer, der drejer sig om hans unge alder. Jeg læser et par stykker af dem op for ham, og en af dem skriver: ”Børn som dig er svære at tage alvorlige. Du har ingen livserfaring, du har ingen erhvervserfaring, og du har ganske enkelt ingen erfaring”. En anden kommentar lyder: ”Kan vi blive fri for børn i politik?”. Kristian Sommer smiler, mens jeg læser kommentarerne højt, og jeg spørger ham derefter, hvad han tænker om kritiske kommentarer som disse.

”Jeg tror, jeg synes, det er komisk eller, sådan helt oprigtigt, så synes jeg bare, det er sjovt, for hvis man først ligesom lader sådan noget gå ind på sig, så er det meget hårdt at stille op til et politisk hverv. […]. Jeg tror, de skriver det, fordi de oplever generelt set, at unge måske ikke tager ansvar eller måske ikke er gode nok til at sætte sig ind i ting, […] og det tror jeg ikke, jeg kan bebrejde dem. Det er jo deres måde at se verden på, og der er vi så bare uenige. Altså jeg tror, unge har sindssygt meget at byde på”.

Jeg spørger ham om, hvad han ville svare til kommentarerne på Facebook: Hvad har man at byde på i kommunalpolitik, når man er 23 år og kun lige er begyndt på en uddannelse?

”Det er, at jeg har masser af erfaring, og jeg har masser af erfaring med at være ung og bo i Aarhus og være vokset op i Aarhus i de år, jeg har. Det er jo kun mig og de unge, der er lige så gamle som mig, der har de erfaringer. […] Min erfaring, som jeg kan byde ind med, det er jo så, at jeg er studerende. Altså hvordan er det at være studerende i Aarhus? Det er så åbenbart ikke vigtigt i følge ham [kommentaren på Facebook], men der er for helvede 35.000 studerende i Aarhus. Altså det kunne være ret fedt, hvis der bare var en i byrådet, der også var studerende, fordi det er alligevel 10% af dem, der bor i Aarhus, der studerer. Så hvordan er det egentlig at være studerende i Aarhus? Hvad er det for nogle erfaringer, man har med det? Det ville jeg så kunne give et rimelig ærligt bud på, fordi jeg har planer om at studere al den tid, jeg sidder i byrådet.”

Et venligt opråb

Til sidst i vores samtale spørger jeg, om Kristian vil komme med et bud på, om der er flere eller færre byrødder under 30 efter dette kommunalvalg. Han tænker over spørgsmålet et stykke tid, mens han tæller navne på sin hånd. 

”Jeg tror, der er markant flere, det tror jeg. […] Jeg vil gætte på, at der i hvert fald er 6 eller 7-8 efter det her valg.”

Om Kristian Sommer selv er blandt de personer, må tiden og vælgerne vise. Han vil dog gerne give en afsluttende bemærkning, inden vi går hver til sit og fortsætter vores efterårsferie. 

”Hvis vi skal have flere unge ind i byrådet, så bliver unge nødt til at stemme på andre unge. Jeg tror ikke, man skal undervurdere, at folk der er over 30 eller 40 eller 50, de stemmer på folk, der er lige så gamle som dem, så det er også vores ansvar at stemme på hinanden. Det kan både være på mig, men det kan også være på alle mulige andre under 30. Men en klar opfordring til faktisk, når I går ned i stemmeboksen den 18. november, så stem på en, der er under 30, for man skal ikke tage det for givet, at folk på 60 kommer til at gøre det for os. Jeg synes virkelig, at det er noget, man skal overveje, når man står dernede og sætter sit kryds […], for det er den eneste måde, vi rent faktisk kan være repræsenterede i byrådet på.”

Med disse ord afslutter vi interviewet, og jeg slukker for optageren. Vi går sammen ud gennem kantinen, som ikke længere er helt tom. Kristian giver mig hånden, og jeg ønsker ham held og lykke med valgkampen, inden han hopper på sin cykel og triller ned gennem Universitetsparken.