Brugen af Chat-GPT har væsentlige konsekvenser
Kort sagt skaber den massive brug af Chat-GPT blandt os studerende minimum to væsentlige problemer.
For det første er der god grund til at tro, at et stort forbrug af chatten gør, at man lærer væsentligt mindre. Det skyldes, at læring både kræver tid og engagement. Med hensyn til tid, er det grundlæggende psykologisk viden, at for at information lagres i langtidshukommelsen, kræver det, at man retter sin opmærksomhed mod den længe nok til, at det overføres fra arbejdshukommelsen til langtidshukommelsen. Når man blot læser et resumé af en tekst, eller ”chatten” skriver store dele af ens opgave, er der altså god grund til, at man husker og forstår mindre.
Herudover kræver læring aktivt engagement. Man lærer bedst ved at stille spørgsmål til materialet, undre sig, lave forbindelser til allerede eksisterende viden eller forklare dét, man har læst til andre. Chat-GPT gør derimod, at man nemt bliver en passiv forbruger af viden. Man får forklaret begreberne, skrevet tekststykker osv. Man slipper selv for at tænke, og engagerer sig dermed væsentligt mindre. Igen er der altså god grund til at tro, at Chat-GPT gør, at man lærer mindre.
På et mere grundlæggende plan skader Chat-GPT selve evnen til at tilegne sig viden. Læring forudsætter en veludviklet koncentrationsevne, og at man kan tænke sig dybt og grundigt om. Chatten hjælper én så meget, at man ikke får opøvet tænke- og koncentrationsevnen. På samme måde får man ikke opøvet evnen til at forstå komplicerede begreber og sammenhænge, når chatten leverer alle svarene.
Som at tisse i bukserne når det er koldt
Ud fra perspektivet om videnskaben bag læring kan man derfor sammenligne vi studerendes brug af Chat-GPT med den velkendte metafor om at tisse i bukserne, når det er koldt. Det hjælper os på kort sigt: Man får et let læseligt resumé, lavet ugesedlen, skrevet en opgave osv. Det er hurtigt, nemt og lækkert. Men samtidig undergraver det hele idéen bag dét at studere og tilegne sig viden: Man husker tingene dårligere, forstår mindre og skader sin egen evne til at tilegne sig viden i fremtiden. Man kan argumentere for, at sidstnævnte særligt er vigtigt for et generalist-studie som vores, hvor vi ude på en arbejdsplads typisk vil have brug for at sætte os ind i vidensområder, som ikke er direkte relateret til studiet.
Konsekvenser for samfundet
Der er altså god grund til at tro, at et stort forbrug af Chat-GPT rent faktisk går udover den enkelte studerendes indlæring. I forlængelse af dette kan man som statskundskabsstuderende passende stille spørgsmålet: Hvad er de samfundsmæssige konsekvenser af dette?
Det mest åbenlyse svar må være, at vi unge, der de kommende år kommer ud af universiteter og andre uddannelsesinstitutioner gennemsnitligt vil være mindre kompetente end tidligere generationer. Vi vil med stor sandsynlighed have lært og forstået mindre. Vi vil være dårligere til at tænke selvstændigt, dybt og kritisk. Vi vil være dårligere til at tilegne os og vurdere ny information. I en verden, som kun bliver mere kompleks, er alt dette essentielle kompetencer.
Hvis det, jeg har skrevet indtil videre, bare er delvist korrekt – at rigtig mange danske unge fra folkeskole til universitet lærer mindre og bliver dårligere til at tilegne sig viden – er vi som studerende og samfund derfor ikke bevidste nok om den trussel, Chat-GPT udgør. Danmark har nu som i fremtiden brug for kompetente og veluddannede mennesker, som kan tænke og skrive selv. Vi skylder derfor os selv individuelt – og som borgere i et samfund, som finansierer vores uddannelse og har brug for vores kompetencer i den anden ende – at tage en samtale om brugen af Chat-GPT.
Vi skal være bevidste om brugen af Chat-GPT
Der er groft sagt to veje at gå. Den ene er helt at lade være med at bruge chatten. Det er gået fint i mange århundreder, så mon ikke det stadig fungerer?
Den anden løsning er at ændre måden Chat-GPT bruges. Ligesom de spørgsmål vi typisk arbejder med i statskundskab, er chattens indflydelse på læring ikke et sort/hvidt spørgsmål. I metodelingo er sammenhængen mellem chat og læring betinget af måden Chat-GPT bruges på. Lidt paradoksalt kan jeg anbefale, at man alene eller i studiegruppen tager en snak med chatten om, hvordan man bedst bruger den, da den giver gode svar.
Chat-GPT understøtter indlæring, hvis den bruges som en sparringspartner. Dvs. til at lave tjekspørgsmål, komme med forbedringsforslag til skrevne tekster, udfordre ens egen forståelse og lignende. Chatten hæmmer derimod indlæring, hvis den bruges til at skrive ens opgaver som erstatning for at læse pensum, eller at man ukritisk accepterer dens svar uden refleksion.
Danmark karakteriseres ofte som et videnssamfund. Skal dette også være sandt i fremtiden, tror jeg, det er vigtigt, at vi både i samfundet og internt blandt os studerende får en sund kritisk samtale om hvor meget og hvordan, vi bruger Chat-GPT. Jeg håber, at denne klumme kan være starten på en sådan samtale her på IFSK.
