Det er de færreste statskundskabere, der ikke er blevet spurgt om målet er at blive politiker, og selvom det sker for de færreste, lever fordommen alligevel i bedste velgående – cand.scient.pol rimer på Christiansborg. Mathilde Hjort Bressum er stud.scient.pol, men også byrådsmedlem i Aarhus for Venstre – hun er derfor én af dem, der faktisk bekræfter fordommen.
Den 25-årige er også en af de politikere, der gerne giver klare svar: med et smil på læben fortæller hun nemligt glædeligt om, hvor hun kan findes om et år. “Jeg er i Folketinget.” “Man kan sige, at byrådet er min primære beskæftigelse, og studiet er som et studiejob for mig,” forklarer hun metaforisk.
Overraskelse gav strøm til politikerdrømmen
Selvom Bressum passer bedre i fordommen end de fleste, har politikerlivet aldrig ligget mere i kortene end hos andre statskundskabsstuderende.
“Det var på ingen måder naturligt. Jeg har altid været politisk interesseret. Det var også derfor jeg valgte at læse statskundskab, da jeg flyttede til Aarhus.”
“Jeg meldte mig ind i et ungdomsparti, fordi jeg manglede et netværk og havde lyst til at mødes med andre unge, der gerne ville diskutere politik,” fortæller hun fra Venstre-kontoret på rådhuset.
Den politiske nysgerrighed valgte ikke kun Bressums studie, men åbnede også hendes øjne for samfundets skævheder.
“Da jeg begyndte på statskundskab, begyndte jeg at interessere mig mere for studiemiljøet og Aarhus generelt, så jeg undersøgte, hvem der sad i Aarhus’ byråd. På daværende tidspunkt var gennemsnitsalderen på 58 år.”
“Det synes jeg var rigtig, rigtig højt taget i betragtning af, at Aarhus er en ung by. Jeg blev overrasket over, at der ikke var flere unge, og at der ikke var en borgerlig og liberal ung,” forklarer hun.
Det blev Bressums motivation at tale de unge borgerliges sag i Aarhus – og det er netop også det, der skal sende randrusianeren i Folketinget.
“Min politik har været og er stadig meget centreret om ungeliv og studieliv.” “Lige nu mener jeg, at et af de største issues er mistrivsel blandt unge – det er ensomhed og det er stress – det er unge, der har mere ondt i livet, end man har haft tidligere,” lyder det.
Bressum nævner selv den aarhusianske platform Genlyd som et godt eksempel på, hvordan hun mener ensomhed forebygges.
“Man kan finde alt fra nogen at gå eller løbe med til en madklub. Jeg er også blevet aktiv i en vinklub, man kan komme med i rigtig mange fede ting,” fortæller hun med begejstring og fortsætter: “I virkeligheden, synes jeg, at det er rigtig vigtigt, at man sikrer de bedst mulige rammebetingelser for, at der er et godt foreningsliv i Aarhus så unge, når de flytter til byen, kan være en del af et ungeliv og få stærke netværk.”
Brugte selv det sjette SU-år
Det er dog ikke kun unges velvære, der skal fylde, hvis Bressum skifter Arne Jacobsens marmorbygning ud med Christiansborg.
“Det bliver unges mentale sundhed, det bliver fokus på ansvarlig klimahandling, det bliver fokus på bedst mulige rammevilkår for vores erhvervsliv, især her i Østjylland, og så bliver det iværksætteri.”
“Vi skal sikre de bedst mulige betingelser for at tiltrække kapital til nye iværksættere, men også gøre reglerne mere transparente, sikre færre regler og bureaukrati,” konkluderer hun.
Det er tydeligt, at Bressum har klare mærkesager for, hvad der skal ske i fremtidens Danmark. Men det er også tydeligt, at især de unge og studerendes vilkår betyder noget for hende – og det står især klart i spørgsmålet om den nye SU-reform.
Hendes parti, Venstre, har sammen med de øvrige regeringspartier, Moderaterne og Socialdemokratiet, samt Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti lagt op til en reformering af SU’en.
Den nye aftale indebærer blandt andet en afskaffelse af det sjette SU-år – en mulighed Bressum selv har brugt i sin egen studietid.
“Jeg synes, man har strammet skruen lidt for meget – men det er klart, man skal finde en balance, hvor der er plads til at vælge forkert og som samtidigt gør, at man undgår evighedsstuderende, der snylter på systemet,” forklarer hun.
Politikeren på statskundskab
Tilbage til starten og fordommen om forbindelsen mellem statskundskaberen og politikeren.
I 2011 kom Altinget frem til, at næsten 20 procent af folketingets medlemmer kunne skrive cand.scient.pol på CV’et. Men for Bressum er det ikke uddannelsen, der skal afgøre ens politiske stemme.
“Jeg synes, at man skal stille op, hvis man har noget på hjerte, og det er sådan set uanset, hvilket parti, eller hvilken holdning, man har. Jeg synes, man skal give det et skud, og det bedste råd, jeg nok kan give, det er at gribe de chancer, der kommer.”
“Stil op og gør sin stemme gældende, og det er sådan set ligegyldigt, om man stiller op i universitetspolitik, ungdomspolitik, lokale, folketingsvalg, eller hvad det nu kunne være,” er den klokkeklare opfordring.
Mathilde Hjort Bressum er Venstres bedste bud på et folketingsmedlem fra Aarhus Sydkredsen, når Danmarks næste folketingsvalg afholdes senest 31. oktober 2026.
