Hjem er, hvor bassen spiller

“Hjem til Aarhus” lyder dette blads tema og straks flyttede mine tanker sig hjem til København. Mere specifikt til min gamle ven Tao, der er stifter af foreningen “Lokal”. “Lokal er en forening, der er startet som vennegruppe, hvor vi alle har en mission om at bringe folk sammen gennem aktiviteter. Vi vil gerne forbinde lokalsamfund og folk gennem aktiviteter og musik, da det er noget, som meget naturligt løsner op for folk”, fortæller Tao. Foreningen består af 9 officielle medlemmer, der kommer fra nær og fjern. De har det til fælles, at Nørrebro er blevet deres lokale kvarter. Derfor mødes jeg med Tao og Herbert, hans roomie og medstifter af Lokal, til en uformel snak om, hvordan de skaber hjem gennem kultur og fællesskab. Måske du som ny studerende og tilflytter kan få inspiration til, hvordan du finder din plads i Aarhus.
Vi er ikke bedre – bare højtuddannede

Siden diskussionen på 1. semester er jeg blevet klar over, at fortællingen om statskundskabere som mere indsigtsfulde, fordi vi er højtuddannede, ikke er en usædvanlig historie. Jeg tror vi skal passe på, at historien ikke udvikler sig til en selvfortælling, der blot konstaterer, at vi er bedre end de andre.
 
				