Hvad der adskiller influencere fra denne type idoler, er dog det faktum, at influencere ved siden af deres store følgerskare faktisk er relativt normale mennesker. Hvor den klassiske type af idol kræver en vis mængde magt, prestige eller talent på forhånd for at kunne opnå en sådan status blandt store menneskeskarer, besidder influencere for det meste ikke sådanne kapitaler. I de fleste tilfælde bor influencere i almindelige lejligheder, har ikke haft prangende karrierer før deres gennembrud og køber ind og laver mad som os andre. Selv de mere velstående influencere kan sjældent sammenligne deres ressourcer med den magt og velstand, som f.eks. filmstjerner ofte besidder.
Når influencere på trods af disse forhold stadig kan idoliseres af tusinder eller ligefrem millioner af følgere, skyldes det en blanding af menneskelig psykologi og den demokratisering af kommunikation, som internettet har muliggjort. I menneskelige fællesskaber som landsbysamfund eller arbejdspladser har der altid eksisteret hierarkier, hvor visse medlemmer af gruppen er blevet set som bedre af de andre, og som derfor er blevet forsøgt kopieret. Menneskelige fællesskaber har dog historisk været meget små, hvorfor størrelsen på sådanne sociale hierarkier altid har været relativt begrænset. For at kunne række ud til større masser af mennesker har det historisk krævet en vis mængde midler, og det er ikke tilfældigt, at idoler gennem menneskehedens historie har været ressourcestærke personer med midlerne til at sprede et image af sig selv over større geografiske afstande. Fremkomsten af massedistribuerede medier som film og musik ændrede heller ikke uligheden i kommunikationsmuligheder, da der stadig var tale om lukkede brancher med begrænset adgang. At blive film- eller musikstjerne krævede lange kampe for at bevæge sig op i branchernes egne interne hierarkier.
Internettets fremkomst har ændret spillereglerne markant og demokratiseret kommunikationsmulighederne for os mennesker i hidtil uset grad. Alle kan nu med lethed række ud til andre på tværs af kloden uagtet, hvor meget magt og status man har, og det giver nye muligheder for at gøre sig til og søge anerkendelse overfor en meget større skare af mennesker end hidtil. Hvor det før kun var ressourcestærke individer, som kunne gøre sig til overfor menneskeskarer, kan alle nu gøre det samme. Influencere er dermed som sådan ikke noget nyt fænomen, da de blot er en gentagelse af de gruppedynamikker, der historisk har eksisteret i menneskelige fællesskaber. De er skolegårdens eller klasselokalets populære børn, der nu har fået muligheden for at blive idoliseret på en langt større skala end hvad der var muligt før internettet.
Samtidig med influencernes fremkomst ser vi de traditionelle idolers indflydelse blive svækket. Folk går stadigvæk op i Hollywood, men interessen er ikke den samme som tidligere. Færre folk følger religiøst med i de årlige Oscar-uddelinger, og risikoen for backlash mod etablerede stjerner ser vi også i stigende grad som fx under Coronapandemien. Klassiske herskere bliver også idoliseret langt mindre end tidligere. Spørgsmålet er, om internettet bestandigt har ført til en demokratisering af idolisering, eller om på-forhånd-givne kapitaler altid vil spille en rolle for hierarkidannelse.
