Klimasituationen i Danmark
Lidt lys i en mørk tid ser ud til at have ramt os. I hvert fald er klimarådet kommet med nogle forholdsvis positive nyheder på klimaområdet. Det står i kontrast til de fire foregående år, hvor de kritiserede regeringens klimapolitik for at være uambitiøs.
| Hvad er klimarådet? |
| Klimarådet består af 9 medlemmer og er en række eksperter, der tilsammen udgør et rådgivende ekspertorgan. Det er sammensat af eksperter med ekspertise inden for energi, bygninger, transport, landbrug, miljø, natur, økonomi, klimavidenskabelig forskning og adfærdsforskning med relevans for klimaområdet. Hvert år skal de redegøre for den danske klimaindsats i en rapport og vurdere, om det er sandsynligt, at Danmark opnår sine klimamål. Undervejs kommer de med råd til regeringen om, hvordan disse mål bedst kan indfries. |
I deres årsrapport, der udkom d. 27/2, skriver klimarådet, at regeringens klimaindsats muliggør, at målet om 70% CO2-reduktion i 2030 kan nås. Det er dog en vigtig pointe at have for øje, at den positive attitude fra klimarådet ikke handler om, at vi er nået i mål med reduktionen, men at rammerne er skabt for, at det kan lade sig gøre. I hvert fald hvis der eksekveres på den rigtige måde. Den vigtigste opgave bliver nemlig nu at omsætte politik til virkelighed, og rådet anbefaler regeringen at holde et stort fokus på at implementere den politik, de har vedtaget.
På den korte bane er det positivt, at det ser ud til, at 2025-målet om en reduktion på 50-54% i forhold til udledningen i 1990 bliver opfyldt – højst sandsynligt tættere på 50% end 54%. Jf. klimaloven skal 2025-målet være udtrykt ved gennemsnittet af udledningen i 2024-2026. Derudover ser det med den politik, som er vedtaget, ud til, at målet om en 70%-reduktion i 2030 lige nøjagtig når i mål.
Klimarådet anbefaler også regeringen at vende tilbage til deres klimatiltag løbende for at kunne nå at reagere i tide, hvis udsigterne lige pludselig bliver mere dystre. For selvom Den Grønne Trepart har skabt en klar plan for, hvordan de forskellige klimamål skal nås, er det stadig præget af usikkerhed, fordi klimatiltagenes udledninger baseres på forventede effekter. De reelle udledninger ender ikke nødvendigvis med at være som forudsagt.
| Hvad er Den Grønne Trepart? |
| Det er en aftale mellem regeringen, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL. Den blev indgået i juni 2024 og vedtaget i Folketinget november 2024. Man har som mål at genoprette livet i de danske fjorde, søer og vandløb, skabe mere natur og biodiversitet samt nå de førnævnte klimamål. CO2-udledningen i landbruget skal også nedbringes. Planen er, at i årene frem mod 2030 skal 400.000 hektar landbrugsjord laves om til diverse naturområder 🡪det svarer til Fyn og Lollands sammenlagte areal. Med aftalen pålægges også en CO2-afgift på landbrugsproduktion. |
Fra klimarådets side bliver der set positivt på Den Grønne Trepart. Omlægningen af landbrugsjord vil være en klimamæssig gevinst, udtagning af lavbundsjorde rundt omkring i landet vil også forhindre en vis mængde CO2 i at blive frigivet, og den skov og natur, der skal rejses, vil også binde mere CO2.
I løbet af 2025 skal Folketinget også blive enige om et klimamål for 2035. Ifølge klimarådet vil vi nå en 78% reduktion i 2035 med den nuværende politik, men rådet anbefaler regeringen af sætte ambitionsniveauet op af flere årsager. Udsigterne på klimaområdet bliver mere og mere dystre, i 2035 er der kun 10 år til 2045, hvor regeringen ønsker et klimaneutralt Danmark, og derudover vil de gerne have Danmark op som et foregangsland på klimaområdet. Farten skal også i vejret, hvis regeringens plan om at reduceringen af CO2 skal nå 110% i 2050. Blandt andet skal rejsningen af natur etableres hurtigst muligt, hvis den skal nå at have en effekt.
Et blik ud mod den store verden
Den globale klimaindsats ser heldigvis også ud til at have en effekt. De allermest dystre klimascenarier, man tidligere havde forventet, ser ikke ud til at blive en realitet. Men der er stadig lang vej til at nå Paris-aftalens mål. Her er det overordnede mål at holde den globale temperaturstigning på under 2 grader, og man vil allerhelst ramme 1,5 graders stigning. Med den nuværende klimapolitik vurderes det, at der er kurs mod en stigning på 3 grader inden for dette århundrede. Klimarådet påpeger derfor, at de gode nyheder ikke er ens betydende med, at vi er i mål.
Opsamling
Artiklen her er et forsøg på at give et lille overblik over situationen på klimaområdet i en tid, hvor mange udenrigspolitiske konflikter tager det meste af opmærksomheden. Hvis man har fået vækket sin interesse i en sådan grad, at man gerne vil læse mere om klimarådets vurdering af den nuværende klimasituation, anbefales det, at man finder klimarapporten for 2025. Her bliver der gået i dybden med alle aspekter af den nuværende situation.
Slutteligt er det måske relevant at sætte ord på, at man godt må blive glad for at læse de positive udmeldinger fra klimarådet, selvom det ikke betyder, at vi har løst problemet fuldstændig. På den måde kan vi alle sammen bruge dem som energikilde til at kæmpe videre.
